EXPO, Milano
Fohhn har leveret et omfattende udvalg af højttalersystemer til installation i pavillonerne for Tyskland, De Forenede Arabiske Emirater og Kasakhstan på Expo 2015 i Milano. Den Nürtingen-baserede producent er ikke fremmed for denne verdensudstilling, da virksomheden tidligere har leveret højttalersystemer til de tyske, schweiziske og kinesiske pavilloner på Expo 2010 i Shanghai. Temaet for Expo 2015, der fandt sted fra maj til oktober, var »Feeding the Planet, Energy for Life«. 140 lande og en række internationale organisationer deltog.
Music & Light Design GmbH fra Leonberg havde installeret omkring 80 kompakte Fohhn højttalere i den tyske pavillon »Fields of Ideas«, hvis arkitektur afspejlede landets karakteristiske mark- og englandskaber. Nearfield-højttalerne fra Linea-serien AL-10, LX-10 og LX-11 blev suppleret med otte Subwoofere og fem LFI-120 line source systemer med beam steering.
Fohhn Systemerne var også udstillet i De Forenede Arabiske Emiraters pavillon. Denne store installation, som var blevet udført af Sysco AV, omfattede en række af Fohhns populære højttalere fra Linea -serien – herunder de kraftfulde LX-601 og LX-60 line source systemer. Yderligere forstærkning blev leveret af 14 Fohhn subwoofere samt fire Fohhn loftshøjttalere og 13 AT-40 2-vejs højttalere. Systemerne blev drevet af 20 af Fohhns class d forstærkere. Alle forstærkermodeller har indbyggede Fohhn DSPog kan fjernstyres. Pavillonen, hvis tema var »Food for Thought – Shaping and Sharing the Future«, fremviste nogle af UAE’s innovative løsninger til at håndtere de udfordringer, der opstår i forbindelse med at brødføde kloden.
Kasakhstans »Land of Opportunities«, der var udstyret af Bluenoise GmbH fra Hamborg og SkySkan Germany, gav de besøgende et indblik i landets indsats for at beskytte natur- og landbrugsressourcerne og fremme bæredygtig udvikling. Pavillonen var opdelt i fire områder og var udstyret med omkring 80 Fohhn line source-højttalere, 30 Subwoofere, omkring 45 Arc og X Series højttalere samt fem DSP-forstærkere. Pavillonen på 2.369 kvadratmeter omfattede et Iosono 3D-lydsystem med 45 specialtilpassede CLT-201-højttalere.
DLI-130 (fixed installation)
aktivt line source system med beam steering til faste installationer, 8 × 4", 124 dB SPLmax, 133 × 1358 × 128 mm
AT-40
passiv fuldtonehøjttaler til faste installationer, 12" / 1,4", 500 W, 131 dB SPLmax, 381 × 591 × 421 mm
LXP-10
passiv nærfeltshøjttaler til musik og tale, 1 × 4" / 0,75", 60 W, 106 dB SPLmax, 133 × 130 × 128 mm










